ramsloeg.dk

MEN2R Forlag

Her er der ramsløg!

På vores Facebookprofil ”Ramsløg” kan du finde en opdateret liste over steder i Danmark, hvor du kan finde ramsløg.

Hvor må man sanke ramsløg?

I offentligt ejede skove gælder det, at du som borger må indsamle naturens frugter til eget brug (dvs. ikke til videresalg) og i begrænset omfang, så der også er noget til den næste, der kommer forbi.

I private skove må du kun tage det med, du kan nå fra vej og sti. Ifølge Jyske Lov fra 1241, som faktisk stadig er gældende, må du dagligt sanke så meget, som der kan være i din hat. Ifølge nutidig fortolkning svarer det til indholdet af en lille plastikpose. Du må ikke sanke erhvervsmæssigt og heller ikke opgrave, oprykke og beskære planter.

Når du sanker i naturen, skal du aldrig gøre det på forurenede steder. Pluk ramsløg langt væk fra trafikerede veje, industriområder og sprøjtede arealer, samt steder hvor hundeejere ynder at lufte deres hund.

Man kan også spise løgene, der er under jorden. Men vær opmærksom på, at man ikke må grave planter op i skove eller parker. Af samme grund finder du ikke opskrifter med ramsløg-løg i denne kogebog.

Plant dem selv!

Ramsløgsfrø kan indsamles sidst på sæsonen eller købes her på siden.

De sås i potter eller direkte på voksestedet i perioden august til november i ca. en halv centimeters dybde. For at spire skal frøene bruge en kuldeperiode. Sørg for at sætte en plantepind som mærke, hvor frøene sås, så du kan huske stedet.

Kontakt os

Tom og Dorte Pedersen
Please enable JavaScript in your browser to complete this form.
Scroll to Top